Her finder du forskellige tips og tricks til dit kæledyr. Det kan f.eks. være hvis dit kæledyr har en adfærd, du gerne vil ændre på (som når din kat kradser i din nye sofa), eller hvis du gerne vil lære kæledyret et trick (f.eks. at hunden skal gi´ pote).
Den bedste måde at ændre et dyrs adfærd på er ved at give den et alternativ for den uønskede adfærd eller ved at opmuntre selv det mindste skridt i den rigtige retning, når man gerne vil have dem til noget bestemt.
På den måde er det dyret selv, der VÆLGER at ændre adfærden, frem for at du har skældt ud eller tvunget noget igennem.
Vi oplever at mange har problemer med lopper, og mange spørger om der findes andet end de sædvanlige små pipetter til at sprøjte i nakken på hund eller kat, fordi man har fornemmelsen af at de ikke virker: For at få en optimal behandling af problemet, må man først kigge på lopperne: De færreste véd at lopperne kun opholder sig på værtsdyret (f.eks. hund eller kat) ca. 10% af tiden. Resten af tiden befinder de sig i omgivelserne - tæpper, kurve, gulvsprækker m.v. Det betyder at det IKKE er nok at behandle dyret, hvis der allerede er lopper - omgivelserne skal også behandles: Alt, hvad der kan vaskes af tæpper og kurve, vaskes ved min. 60 grader. Gulvtæpper og øvrige omgivelser sprøjtes - kig ind og få et godt råd om hvad du skal sprøjte med. Det er vigtigt at du fortsætter med at behandle dyret med den forebyggende pipette, der primært virker ved at hæmme udviklingen af nye lopper. Hvis du kan se levende lopper på dyret, kan man behandle med piller, der gives én gang dagligt. De virker i løbet af max. én time, men dræber kun de lopper, der er på dyret. Behandlingen kan gentages. OBS: Inden du går i gang med den helt store "loppe-jagt", skal du være sikker på at det nu også er lopper. Bare fordi hunden/katten klør sig meget, behøver den ikke at have lopper - det kan også skyldes mange andre ting. Kig ind til os og få gode råd til hvordan du ser om det er lopper. |
Lige nu har rigtigt mange problemer med trædepuder, der er udtørrede og sprækker. Det er et stort problem, fordi der saltes på veje og fortove – forestil dig at få salt op i sådan en sprukken pote: AAAVV!!!! B&B økologisk POTEPLEJE er et økologisk hudpleje produkt, der både blødgører og beskytter poterne. Poteplejen er sammensat af forskellige olier, hvedeklid, glycerin og olivenfedt, og den er så blid at den også er godkendt til mennesker (ligesom alle B&B´s øvrige produkter). Smør trædepuderne og imellem tæerne både før og efter gåturen. (Efter gåturen skal du lige skylle poterne, hvis I har gået steder, der kan være saltede). Kom ind og hør nærmere INDEN det bliver et problem. |
Katte har fra naturen behov for at kradse – de strækker sig, hvæsser kløer og er samtidigt aktiverede. Så at ændre denne adfærd, kan være nærmest umuligt. Til gengæld kan vi ændre STEDET. Find noget, katten gerne på kradse i som f.eks. et kradsetræ. Udfordringen ligger nu i at gøre katten mere interesseret i kradsetræet end i sofaen. Her kan vi benytte duftmarkering: Katte elsker baldrian, der også anvendes som beroligende. Sprøjtes dette på det nye kradsetræ, bliver det hurtigt kattens nye ynglingssted! Du kan få baldrian som KATTEPARFUME, en lillesprayflaske, der er nem at anvende overalt og som ikke pletter. |
Mange hunde – især de store racer – har tendens til at sluge deres mad. Om det er et instinkt, der skal sikre at de når at spise inden andre får fat i maden, skal være usagt. Men: Det kan være et problem, hunden kan blive utilpas og enkelt brækker maden op kort efter måltidet – og så er det jo i virkeligheden ikke særligt sundt for den. Det nemmeste er at gøre det SVÆRERE for hunden at spise. Der findes forskellige metoder, der samtidigt aktiverer din hund: Du kan vælge en skål, hvor hunden skal bruge tunge/snude for at skubbe tørkosten (eller andet) før den kan spise. Du kan også vælge en foderterning eller –bold. Her kommes foderet i og hunden skal trille bolden eller vende terningen før foderet falder ud. Der findes nu bolde/terninger i en blødere plasttype, der ikke larmer. |